Altså, hvem elsker ikke brændte mandler? Og det er SÅ nemt at lave! Se at kom igang, 3 ingredienser – Det kan ikke gå galt.
Der er simpelthen kun 3 ingredienser – nogen synes det er lækkert at tilføje lidt kanel eller lakrids, men hjemme hos os er det forbudt.
Her er opskriften på brændte mandler
- 1 del mandler
- 1 del sukker
- 1 del vand
Vi plejer at regne i mellemstore kopper, det plejer at passe på en pande.
På panden og middelvarme, de første 10-20 minutter skal der bare røres lidt engang imellem (hold lige øje med de ikke bliver brændte)
Når vandet er ved at være væk og det tykner skal du til at være ekstra opmærksom og begynd at røre godt. Nu forsvinder vandet og man kan fristes til at panikke. Når det bliver helt tørt som sukker skal du finde tålmodigheden frem. Bliv ved med at røre til det karameliserer, sukkeren begynder at smelte. Nu er det smag og behag, jo længere du venter, des mere blanke bliver de. (og jo mindre sukker sidder fast)
Hjemme hos os tar’ vi dem af lige når karameliseringen begynder og sukkeret sætter sig som tykke klumper på mandlerne.
Så gælder det bare om at gemme dem godt af vejen eller lave flere portioner.
Se vores opslag for i går hvis du vil pakke dem pænt til en værtindegave.